tirsdag den 19. januar 2016

Facebook-indkøb

Jeg er egentlig ikke på facebook - altså sådan på den måde som de fleste andre er det med en masse venner og (i mine øjne) ofte uinteressante statusopdateringer. Jeg har det jeg kalder en under-cover-profil, sådan at jeg kan være medlem af diverse grupper og på den måde holde mig orienteret om det der interesserer mig, fx syning og strik. En af grupperne hedder Quilters - Bix - køb, salg og bytte. Her så jeg i sidste uge et opslag fra en dame der solgte nogle FQ-pakker - måske nogle hun ikke skulle bruge alligevel.


Jeg modtog disse 7 FQ i lørdags - det er fra en Marcus Fabrics Sturbridge Village collection og de er skønne. Med porto gav jeg 160 kr - det er en okay pris synes jeg.

Sidste år købte jeg min AccuQuilt GO skæremaskine via et opslag på facebook - så det kan tjenesten absolut godt anbefales til!